Ultimate Frisbee i Danmark

Et specialudvalg i Dansk Frisbee Sport Union

Småspil og kamp

Øvelsesbank

Velkommen til DFSUs øvelsesbank

Småspil og kamp

Småspil – Possession – Hold discen i egne rækker

Possession – Hold discen i egne rækker

15 min
6 – 10
Let

Spillerne deles i to hold og der spilles på en firkantet bane som er 10 x 10 meter. Det gælder om for hvert hold at gennemføre flest afleveringer i træk uden at tabe eller miste discen til modstanderen. Der spilles med følgende regler:

  • Man må ikke have kropskontakt med en modspiller
  • Man må ikke løbe med discen, når man har den.
  • Spilleren med discen må gerne pivotere på et ben (ligesom i basketball)
  • Det forsvarende hold får discen, hvis det angribende hold ikke gennemfører en aflevering.

En aflevering er ikke gennemført hvis:

  • Discen rammer jorden, inden den gribes
  • Discen gribes uden for banen
  • Discen gribes eller blokeres af en modspiller

Det kan indføres, at et hold får et point, hvis det gennemfører 5, 8 eller 10 afleveringer i træk.

Småspil – Hotbox

Hotbox

15 min
6 – 10
Let

En bane på ca. 15 x 15 meter sættes op med en målzone på ca. 2 x 2 meter i midten. Gruppen deles i hold af 4 til 5 personer og spiller mod hinanden. Man scorer point ved at gribe discen i målzonen. Når der er scoret, beholder man discen. Discen skal dog spilles ud af målzonen igen, inden der kan gøres et nyt forsøg på at score. Man må som forsvarsspiller ikke blive stående i målzonen. Spillerne opfordres til at lave personopdækning, hvor man dækker én person hele tiden.

Der spilles som minimum med de 6 grundlæggende regler:

  • Ingen kropskontakt
  • Igen løb med discen
  • Nøl: 10 sekunders reglen
  • Skift af discbesiddelse (turnover)
  • Inde og ude
  • Scoring

Småspil – Kamp 5 mod 5

Kamp 5 mod 5

20 min
10 – 16
Let

Der deles hold og spillers kamp med 5 mod 5 på banen. Der kan være flere udskiftere på hvert hold og der må skiftes ud imellem hvert point. Det hold, som er i angreb, skal fokusere på at spille stak og holdet i forsvar skal fokusere på at spille personopdækning. Spillerne mindes om de grundlæggende regler herunder, samt spirit of the game, da der spilles uden dommer:

  • Ingen kropskontakt
  • Ingen løb med discen
  • Nøl: 10 sekunders reglen
  • Skift af discbesiddelse (turnover)
  • Inde og ude
  • Scoring