Start en ultimateklub

DFSU Ultimate vil meget gerne hjælpe nye klubber i gang. Vi har stor erfaring i opstart af nye klubber.

Vi tilbyder både hjælp med papirarbejde, herunder bl.a. vedtægter og kontakt med kommunen, men også træningsøvelser, gratis gæstetrænere og ikke mindst minimum 1 års gratis medlemskab for klub og spillere i DFSU. Til opstart af en ny klub tilbyder vi også en startpakke bestående af kegler, trøjer og discs. Altså alt udstyr til at kunne spille ultimate.

Skal du starte en ny klub og har du brug for en skabelon til klubbens vedtægter? Så kan du finde inspiration i vores udkast til standardvedtægter her.

Vi glæder os til at høre fra dig på mail til info@dfsu.dk.