Ny ansættelse i sekretariatet

DFSU siger velkommen til André Kobberholm, der netop er ansat som ny sportsadministrator i DFSU. André overtager jobbet fra Nares Sellathurai.

André har ren lang række af de kvalifikationer, som DFSU har behov for fremadrettet. Han har bl.a. en idrætskonsulentuddannelse fra DIF, og har arbejdet i en årrække som idrætskonsulent for Dansk Døve-Idrætsforbund (DDI), hvor han var med til at starte disc golf som sport.

Selv nævner han, at “min tid hos DDI gav mig mulighed for at samarbejde med mange frivillige, hvilket styrkede min overbevisning
om, at frivilligt arbejde udgør en uundværlig del af sportsverdenen.”

Sportsadministrator DFSU – André Kobberholm

DFSU glæder sig til at få udbytte af Andrés kompetencer ift udvikling af organisationen og den fremtidige strategi.

Hovedbestyrelsen samt specialudvalgene for ultimate og disc golf ser frem til samarbejdet med André.

Naturligt nok vil der i starten være tale om en overgangsfase, hvor André bliver sat ind i de administrative opgaver og platforme.

Kontakt formand-hovedbestyrelsen@dfsu.dk med evt spørgsmål.