Endnu et år går på hæld og derfor er det tid til at finde svarene på vores Tip en 13’er, vores årlige nytårsquiz om året der kommer. I år har været et år præget af internationale mesterskaber for klubhold. Ragnarok var repræsenteret ved World Ultimate Club Championship (WUCC) i Cincinnati, mens vinderne af DFSU’s første Danmarksmesterskab i beach ultimate, Copenhagen Spinners (dame) og Ragnarok (open) deltog ved European Beach Ultimate Club Championship. Ved EUCF i Wroclaw, Polen udmærkede KFK sig ved at vinde Spirit of the Game prisen.
Efteråret var præget af landsholdsudtagelser i massevis, da vi i den kommende sæson sender hele 8 landshold afsted til internationale mesterskaber. Måske bliver det en del af 2019’s Tip en 13’er?
Årets vinder af Tip en 13’er blev Jørgen Alsted (Ragnarok) som havde hele 10 rigtige – stort tillykke. Jørgen er kontaktet pr mail om sin præmier – en disc og et gratis finalestævne i 2019.
Er du interesseret i at se spørgsmålene og de rigtige svar? Se dem her!
Glædelig jul og godt nytår.
