Ultimate Frisbee i Danmark

Et specialudvalg i Dansk Frisbee Sport Union

Lektion 4 – Angrebsspil

Denne lektion sammenfatter de første 3 lektioner ved kort at introducere en angrebstaktik og bruge den resterende tid på at spille kamp. Eleverne har indtil nu prøvet forskellige løb, hvilket nu skal sættes sammen i en masse kamptræning. Angrebstaktikken introduceres for at introducere samarbejdet på banen og skabe lidt struktur på spillet.

Lektionens fokus er:

  • Angrebstaktikken stak
  • Kamp

Opvarmning – Vend disc

Vend disc

10 min
Alle
Let

På et afgrænset område lægges 10 discs med henholdsvis top og bund i vejret. Eleverne deles op i to hold. Det ene hold skal forsøge at få alle discs til at vende med toppen opad. Det andet hold skal forsøge at vende alle disc med bunden opad. Alle spillere må bevæge sig frit rundt på banen hele tiden. For at undgå at spillerne holder vagt ved en bestemt disc, må den samme spiller aldrig vende den samme disc to gange i træk. Der kan spilles på flere baner, og antallet af discs per bane kan justeres.

Formålet med angrebstaktikken ”stak” er, at man i kamp altid skaber plads, som løberne kan løbe på. Stakken placeres således, at den deler banen i to lige store dele på hver side af stakken som vist på figuren herunder.

Når man spiller stak er det vigtigt, at løberne ikke stopper op og stiller sig ved siden af stakken, men at man altid kun står stille, hvis man har discen, eller hvis man står inde i stakken. Det kræver meget disciplin og kan være svært for selv rutinerede hold at overholde. I denne øvelse træner spillerne det første løb fra stakken. I ultimate er stak en angrebstaktik, som primært bruges, når forsvaret spiller personopdækning hvor hver forsvarsspiller dækker en bestemt angrebsspiller. Det bør eleverne derfor opfordres til, således at en forsvarsspiller dækker den samme angrebspiller i løbet af et helt point.

Øvelse – Stak

Stak

I øvelsen trænes den basale rotation i angrebstaktikken stak med en kaster. Der fokuseres på at spillerne løber fra den bagerste position i stakken, og at kasteren stiller sig ind i stakken, når vedkommende har kastet discen.

15 min
5 – 7
Let
Video
Animation

Beskrivelse

Den ene spiller har discen, og de andre står i en række foran kasteren. Rækken kaldes i ultimate for en “stak”. Stakken deler banen i to lige store halvdele, og spillerne i stakken har ansigtet vendt mod spilleren med discen. Spilleren der står længst væk fra kasteren laver et løb skråt bagud og derefter skråt frem mod kasteren og modtager discen i modløb. Spilleren, der lige har kastet, går ind forrest i stakken, og griberen bliver den nye kaster.

Efter øvelsen spilles en miniturnering. Efter hver kamp bytter holdene modstandere, så vinderen af en kamp spiller mod vinderen af en anden.

Småspil – Kamp 5 mod 5

Kamp 5 mod 5

20 min
10 – 16
Let

Der deles hold og spillers kamp med 5 mod 5 på banen. Der kan være flere udskiftere på hvert hold og der må skiftes ud imellem hvert point. Det hold, som er i angreb, skal fokusere på at spille stak og holdet i forsvar skal fokusere på at spille personopdækning. Spillerne mindes om de grundlæggende regler herunder, samt spirit of the game, da der spilles uden dommer:

  • Ingen kropskontakt
  • Ingen løb med discen
  • Nøl: 10 sekunders reglen
  • Skift af discbesiddelse (turnover)
  • Inde og ude
  • Scoring

Til næste lektion læses teoriafsnit 5: Ultimate i Danmark. Dette teoriafsnit er ikke direkte relateret til øvelserne i næste lektion, men lægger op til en diskussion med eleverne om foreningslivet i Danmark.

Download som PDF