Ultimate Frisbee i Danmark

Et specialudvalg i Dansk Frisbee Sport Union

I Gymnasie-ultimatens tegn.

DM i Gymnasie-ultimate blev i denne uge afholdt på Odder Gymnasium. Finalen blev spillet mellem Odder Gymnasium 1 og Himmelev Gymnasium 1. Sidste års vindere viste sig igen i år at være det bedste hold. Tillykke til Odder 1 med DM titlen, og 3. Pladsen gik også til Odder 2.

Fair Play prisen i form af en disc til hver spiller, sponsoreret af DFSU Ultimate, gik for andet år i træk til Tørring Gymnasium. Også tillykke til dem.

Som noget nyt var DFSU Ultimate talstærkt til stede ved finalestævnet, hvor der var gang i mange aktiviteter, med en bod som udgangspunkt. Her blev der vist ultimatekampe, tilbud om observation af kampe og gode inputs efterfølgende, solgte discs, og konkurrencer i forskellige aktiviteter, som længe- og præcisionskast, “højdespring” med SkyTrainer, samt spillet SpikeBall.

Hvert hold blev kontaktet af to spillere, som dels fortalte dem om det at spille i klub mm., dels fik kontaktoplysninger på interesserede spiller til kommende arrangementer, som DFSUs Ungdoms Camp og Inde DM i Mix ultimate.

Som noget helt nyt var der gavekort til de 3 bedst placerede hold, i form af sponsorat til transportudgifter, hvis de tilmelder sig et af ovenstående tilbud.

En kæmpe tak skal lyde til Aarhus Ultimate klub som mødte op med 7-8 personer, som spredte god stemning og var meget aktive. Uden dem havde alt dette ikke været muligt!

Og specielt tak til Birte Bengtsson, der, i sin rolle som Gymnasiekoordinater, har lagt et kæmpe stykke arbejde i at gøre årets Gymnasie DM til den succes det allerede har været. DFSU og dansk ultimate har sjældent været så synligt til et Gymnasie DM som i år.

Nu håber vi og afventer spændt på effekten af en dejlig dag i Odder.